Holocaust-erindring og Yad Vashem

Historie · 7.-9. klasse · Historiebrug

Holocaust-erindring og Yad Vashem

Holocaust var nazisternes systematiske folkedrab på omkring 6 millioner jøder (samt romaer, handicappede, politiske fanger m.fl.) under Anden Verdenskrig. At erindre det er en central del af historiebrug.

Yad Vashem i Jerusalem er Israels nationale mindested for Holocaust — et museum, et forskningscenter og et mindested, der bevarer ofrenes navne og historier. Det hædrer også "de retfærdige blandt folkeslagene" — ikke-jøder, der reddede jøder (mange danskere er anerkendt for redningen af de danske jøder i 1943).

Hvorfor erindre?

• "Aldrig mere": Erindringen skal forhindre, at det sker igen.
• Den bevarer ofrenes værdighed og modvirker benægtelse.
• Mindedage (fx Auschwitz-dagen 27. januar) holder bevidstheden levende.

Holocaust-erindring viser historiebrug, når den er bedst: ikke for at dvæle i fortiden, men for at lære af den og værne om menneskerettigheder og mindretals beskyttelse i dag.

Læringsmål

• Redegøre kort for hvad Holocaust var
• Forklare Yad Vashems funktion som mindested og forskningscenter
• Forklare formålet med Holocaust-erindring ('aldrig mere')
• Inddrage redningen af de danske jøder 1943 og 'de retfærdige'
• Vurdere mindekulturens betydning for nutidens menneskerettigheder

Sådan kan du arbejde med emnet

• Hvad er Yad Vashem?
• Hvorfor er det vigtigt at mindes Holocaust?
• Hvad skete der med de danske jøder i 1943?

Træningsforslag

• Mindedag: Undersøg hvorfor 27. januar er international Holocaust-mindedag.
• De retfærdige: Find en historie om nogen, der reddede jøder under krigen.

Typiske faldgruber

• At reducere Holocaust til tal — bag tallene er enkeltmennesker.
• At glemme, at erindring også handler om nutiden ('aldrig mere').