FAGPORTALEN

Henfaldslov N(t) = N₀·e^(−λt) og halvliv T½

Fysik B · STX · B-niveau · Moderne fysik

⚛️ Henfaldslov N(t) = N₀·e^(−λt) og halvliv T½

Radioaktivt henfald = ustabil atomkerne sender stråling (α, β, γ) ud + omdannes til en anden kerne.

Henfaldsloven (eksponentiel funktion): N(t) = N₀·e^(−λ·t), hvor N(t) = antal radioaktive kerner ved tid t, N₀ = initial antal, λ = henfaldskonstant (s⁻¹), t = tid. Halvliv (T½) = tiden det tager for halvdelen af kernerne at henfalde.

Sammenhæng: T½ = ln(2)/λ ≈ 0,693/λ. Aktivitet (A) = antal henfald per tid: A(t) = λ·N(t) = A₀·e^(−λt). Måles i becquerel (Bq = 1 henfald/s) eller curie (Ci = 3,7·10¹⁰ Bq, gammel enhed).

Karakteristiske halveringstider:

Eksempel — beregning: 100 g radon-222, T½ = 3,82 dage. Efter 1 dag: N = 100·e^(-ln2·1/3,82) = 100·e^(-0,182) = 100·0,834 = 83,4 g. Efter 7,64 dage (2 halveringstider): 25 g.

Stråling:

1. α-henfald — kerne udsender helium-kerne (²He). Eks: ²³⁸U → ²³⁴Th + α. Rækkevidde i luft: ~5 cm. Stoppes af papir. Farligt hvis indtaget.

2. β-henfald — neutron → proton + elektron + antineutrino. Eks: ¹⁴C → ¹⁴N + β⁻. Rækkevidde: ~1 m i luft. Stoppes af aluminium.

3. γ-henfald — energirig fotonstråling (>100 keV). Rækkevidde: hundredevis af meter. Stoppes af tyk bly eller flere meter beton.

Læringsmål

Sådan kan du arbejde med emnet

Eksperiment-forslag

Brobygning

Når en kerne henfalder, frigives energi fra massedefekten — men endnu større mængder energi kan frigøres, hvis man splitter eller smelter kerner sammen. Næste emne er 'Fission og fusion'.

Øv dette emne med AI — quizzer, forklaringer og feedback tilpasset dit niveau.

Prøv Fagportalen gratis

🤖 Denne side er skrevet med kunstig intelligens og fagligt gennemgået af Fagportalen, som har det redaktionelle ansvar. Finder du en fejl, så skriv til support@fagportalen.dk.