Temalæsning: Magt og demokrati gennem tiden

Historie · 10. klasse · Fordybelse

Temalæsning: Magt og demokrati gennem tiden

I 10. klasse arbejder du med temaer der spænder over hele historien. "Magt og demokrati" er en af de centrale tematikker — det viser hvordan vores moderne demokrati ER blevet til.

Tidslinje: magt og demokrati

Antikken (800 f.v.t. - 500 e.v.t.):

• Athen ca. 500 f.v.t.: Verdens første demokrati — kun frie mænd!
• Rom 509 f.v.t. - 27 f.v.t.: Republikken med senat
• Augustus 27 f.v.t.: Kejserdømmet — demokrati slut

Middelalderen (500-1500):

• Magna Carta 1215 (England) — kongens magt begrænses
• Stænder-forsamlinger — adel, gejstlighed, borgere mødes med kongen
• Kalmarunionen 1397 — nordisk union

Moderne tid (1500-1800):

• Westfalske Fred 1648 — moderne stater
• Glorious Revolution 1688 (England) — parlamentet over kongen
• Bill of Rights 1689 (England)
• John Locke og oplysningsfilosofi
• Den Amerikanske Forfatning 1787
• Stormen på Bastillen 1789

1800-tallet:

• Junigrundloven 1849 — Danmark får demokrati
• "De 7 F'er" udelukket
• Industrialisering og arbejderbevægelse
• Systemskiftet 1901 — parlamentarismen

1900-tallet:

• Kvinders valgret 1915
• 2 verdenskrige — diktatorer truede demokratiet
• FN 1945 og Verdenserklæringen 1948
• Demokratisering efter Murens fald 1989

Nutid:

• Demokratisk tilbagegang — Polen, Ungarn, USA debatteres
• Sociale medier — gavn eller skade for demokrati?
• Kina og autoritær fremgang

Centrale begreber

Demokrati-typer:

• Direkte demokrati: alle stemmer (Athen, Schweiz)
• Repræsentativt: vi vælger repræsentanter (Danmark)
• Liberalt demokrati: demokrati + menneskerettigheder
• Illiberalt demokrati: valg men ingen rettigheder (Ungarn?)

Magt:

• Politisk magt (statsapparat)
• Økonomisk magt (kapital)
• Kulturel magt (medier)
• Symbolsk magt (Bourdieu)

Diskussion

Er demokratiet i krise i dag?

• Stigende ulighed
• Mistillid til politikere
• Fake news
• Polarisering
• Hvad gør vi?

Forskningsspørgsmål

1. Hvilke faktorer er nødvendige for demokrati?

2. Hvorfor opstår diktaturer?

3. Hvordan beskytter vi demokratiet?

4. Hvad er forskellen på "demokrati i ord" og "demokrati i praksis"?

Tværfaglige forbindelser

• Samfundsfag: politiske ideologier, valgsystem
• Kristendomskundskab: etiske grundlag
• Dansk: politiske taler, propaganda-analyse

Anbefalede kilder

• Hans Kirchhoff: Demokrati og menneskerettigheder
• Francis Fukuyama: The End of History? (1989)
• Yascha Mounk: The People vs. Democracy (2018)
• Steven Levitsky & Daniel Ziblatt: How Democracies Die (2018)

Læringsmål

• Skabe overblik over demokratiets historiske udvikling
• Kende centrale milepæle: Athen, Magna Carta, Bill of Rights, Junigrundloven
• Skelne forskellige demokrati-typer
• Analysere udfordringer for demokratiet i nutiden
• Bruge temalæsning som metode til at forstå sammenhænge
• Forberede sig til gymnasiets historie

Demokrati-projekt

Demokrati-tidslinje: Tegn en tidslinje fra 500 f.v.t. til i dag med de 15 vigtigste milepæle for demokrati.

Hvor på skalaen?: Vurder 5 lande i dag på en demokrati-skala (fx Freedom House data). Hvad bestemmer placeringen?

Min stemme: Når du fylder 18, må du stemme. Hvilket parti? Hvorfor? Skriv 1 side om dit politiske ståsted.