1864 og grundloven

Historie · 7.-9. klasse · Kronologi og sammenhæng

1864 og Grundloven — fra enevælde til nationalstat

Årene 1848-1864 ændrede Danmark for altid: vi fik demokrati (1849), tabte 2/5 af landet (1864) og fandt en ny national identitet. Ingen 16-årsperiode har formet Danmark mere.

Junigrundloven 5. juni 1849

Danmark var enevældigt indtil 1849. Da revolutionsbølgen i 1848 ramte Europa, krævede det danske borgerskab demokrati. Frederik 7. lyttede:

• Marts 1848: Casino-mødet, demonstration foran Christiansborg
• Frederik 7. siger: "Det glæder mig, mine herrer, at jeg ikke længere behøver bære enevældets byrde."
• Oktober 1848: Den grundlovgivende rigsforsamling vælges
• 5. juni 1849: Junigrundloven underskrives

Junigrundlovens centrale principper

• Magtens deling (Montesquieu): konge + rigsdag + dømmende magt
• To-kammer-rigsdag: Folketing + Landsting
• Stemmeret: mænd over 30 år (ca. 15% af befolkningen) — U/F-K/K-K (Udlændinge, Fattige, Karle, Kriminelle, Kvinder var udelukket)
• Trykkefrihed og forsamlingsfrihed
• Folkekirken beskyttes
• Personlig frihed og ejendomsret

Kaldes en af verdens mest liberale grundlove i sin tid.

Mellemspillet 1850-1864 — Slesvig-spørgsmålet

Grundloven gjaldt Danmark — men hvad med Slesvig? Hertugdømmet var delvist dansktalende, delvist tysktalende. Slesvig-Holstenske krig 1848-50 endte med dansk sejr — men spændingen forblev.

Novembergrundloven 1863: Frederik 7. underskrev en grundlov der inkorporerede Slesvig i Danmark, i strid med Londontraktaten 1852. Det var den direkte anledning til krigen.

2. Slesvigske Krig 1864

| Dato | Begivenhed |

|---|---|

| 1. februar 1864 | Preussen og Østrig invaderer |

| 5.-6. februar | Dannevirke opgives uden kamp (kontroversielt) |

| Februar-april | Belejring af Dybbøl |

| 18. april | Stormen på Dybbøl — 4.800 danske faldne |

| 29. juni | Erobring af Als |

| Oktober | Wienertraktaten underskrives |

Danmark tabte: Slesvig, Holsten, Lauenburg — ca. 40 % af territoriet og 1/3 af befolkningen.

Konsekvenser af 1864

• Danmark gik fra helstat til nationalstat
• Stort nationalt traume — et "før" og "efter"
• Hvad udad tabes, skal indad vindes (Dalgas, Hedeselskabet)
• Fokus på indre udvikling: landbrug, andelsbevægelse, folkeskolen
• Grundtvigianismen vokser — folkehøjskolen, folkelighed
• Sønderjyder under Tyskland — kæmper for danskhed

Den reviderede grundlov 1866

Højre (godsejer-parti) udnyttede nederlaget til at stramme grundloven: Landstinget blev mere konservativt (stemmeret efter formue). Venstre (bondestand) kæmpede imod.

Forfatningskampen 1872-1901

29 års kamp mellem Højre-regering (Estrup) og Venstre-folketing. Højre styrede med provisorier (love uden Folketingets samtykke). Endte med Systemskiftet 1901: regeringen skal have flertal i Folketinget (parlamentarisme).

Kvinders valgret 1915

Den reviderede grundlov i 1915 gav alle voksne stemmeret — også kvinder, tyende, fattighus-indlagte. 5. juni 1915 står som dag for fuld demokrati. 5. juni 1915-toget med 12.000 kvinder gennem København.

1920: Genforeningen

Versaillestraktaten 1919 gav Nordslesvig folkeafstemning. 10. februar 1920: zone 1 (Nordslesvig) stemte 75% for Danmark. 15. juni 1920: Christian 10. red over grænsen ved Frederikshøj på hvid hest. Danmark fik 220.000 borgere tilbage.

Almindelige fælder

• At tro Junigrundloven 1849 gav alle stemmeret — kun mænd over 30 (15%)
• At tro 1864 var "en lille krig" — det var et eksistentielt nederlag
• At forveksle Slesvig, Holsten, Lauenburg — Slesvig var det vigtige (dansktalende)
• At ignorere at 1915 = fuld stemmeret, ikke 1849

FP9-perspektiv

Perioden er central i FP9-kildesæt: grundlovsteksten, kort over Slesvig, malerier af Dybbøl, breve fra soldater. Kildekritik: hvad fortæller en officiel grundlovsproklamation vs. en privat soldats brev?

Læringsmål

• Kende Junigrundlovens 5 centrale principper og dens begrænsninger (kun mænd over 30)
• Kende 1864-krigens forløb og dens konkrete konsekvenser (40 % territorium tabt)
• Forklare overgangen fra helstat til nationalstat
• Beskrive forfatningskampen 1872-1901 og Systemskiftet 1901
• Forstå Grundloven 1915 som fuldt demokrati (alle voksne)
• Anvende perioden i FP9-kildeanalyse

Mini-projekter — 1864 og Grundloven

1. Grundlovs-sammenligning: Sammenlign Junigrundloven 1849 (§ om stemmeret) med Grundloven 1915 og den nuværende 1953. Hvilke rettigheder kom hvornår?

2. Dybbøl-kort: Tegn kort over Slesvig, Holsten, Lauenburg før 1864 og efter. Vis Nordslesvigs tilbagekomst 1920.

3. Breve fra Dybbøl: Læs udvalgte feltbreve fra danske soldater 1864 (findes i Dansk Historisk Tidsskrift). Analyser: hvad fortæller de om krigens virkelighed?

4. "Hvad udad tabes": Diskuter Dalgas' slogan. Hvilke indre projekter blev sat i gang efter 1864? Andelsbevægelsen, folkehøjskolen, Hedeselskabet — hvilken har størst betydning i dag?