Postglacial landhævning (Skandinavien 9 mm/år)

Naturgeografi B · STX · B-niveau · Naturlandskaber

🗺️ Postglacial landhævning (Skandinavien 9 mm/år)

Postglacial landhævning (isostatisk genrejsning) = hævning af landoverflade efter isen smeltede i slutningen af sidste istid. Mest dramatisk i Skandinavien, men også i Nordamerika, Skotland, Finland.

Princip — isostasi: jordskorpen "flyder" på den seje (semi-flydende) astenosfære. Tunge ting (is) presser skorpen ned, lette ting tillader skorpen at rejse sig. Som en BÅD i vand — last af vægt = synker, fjern last = stiger.

Sidste istid (Weichsel): max 20.000 år siden. Skandinavien dækket af 2-3 km tyk iskappe. Isens vægt presset jordskorpen 700-800 m ned.

Smeltede 12.000-7.000 år siden: islanget fjernet → langsom hævning begyndte.

Hastighed i dag:

• (a) Bottenviken (nord Sverige + Finland): ~9 mm/år (det højeste!).
• (b) Stockholm + Helsingfors: 4-5 mm/år.
• (c) Sydsverige + Sjælland: 0-2 mm/år.
• (d) Sydjylland + Tyskland: 0 — eller LANDSÆNKING (synker pga. mantle-flow mod NORD!).

Beviser:

1.

Hævede strandlinjer — gamle havstrande nu 100+ m over havet. Synlige på fjeldsider rundt om Bottenviken.

2.

Skålformet sø-mønster — søer + våde områder hvor land ikke er hævet endnu.

3.

GPS-målinger — direkte måling siden 1990'erne.

4.

Tide gauge (vandstandsmaaler) — relativt land vs. hav.

Konsekvenser:

1.

Ålborg + Limfjorden: hævning betyder fjorden bliver mindre over tid.

2.

Sverige: nye landområder fra havet → udvidelse af kystlinje. Stockholm vil i 1.000 år sandsynligvis blive en indlandsby!

3. Finsk-svensk havgrænse ændres løbende efterhånden som landet hæver sig.

Læringsmål

• Forklare isostasi-princippet (jordskorpen "flyder" på astenosfæren)
• Sammenligne landhævningshastigheder i Skandinavien (Bottenviken vs. Sydjylland)
• Beskrive beviser for landhævning (hævede strandlinjer, GPS-målinger)
• Forklare hvorfor Sydjylland synker mens Nordsverige hæver sig
• Vurdere konsekvenser for Limfjorden og fremtidige kystlinjer

Sådan kan du arbejde med emnet

• Forklar, hvorfor Skandinavien hæver sig efter sidste istid
• Beregn, hvor meget et område er hævet over en given periode ved en hævningsrate på 9 mm/år
• Diskutér, hvilke konsekvenser postglacial landhævning kan have for kystlinjer og søer

Eksperiment-forslag

• Lav et kort over Skandinavien med landhævningshastigheder (mm/år) markeret med farver.
• Forklar isostasi med "båd i vand"-analogien og illustrer med en tegning.
• Beregn hvor meget Bottenviken-området vil have hævet sig om 1.000 år ved 9 mm/år.

Brobygning

Landhævning er én proces der former kysten — næste emne ser på de øvrige kystprocesser, erosion og aflejring.