FAGPORTALEN

Hadley-, Ferrel- og polarcellerne

Naturgeografi B · STX · B-niveau · Det globale klima

🗺️ Hadley-, Ferrel- og polarcellerne

3 atmosfæriske cirkulations-celler på hver halvkugle (6 i alt globalt). Drivkraft: solens opvarmning af ækvator-luft + Coriolis-effekten.

1. Hadley-cellen (~0-30° breddegrad), opdaget af George Hadley (1735): varm luft stiger ved ækvator (ITCZ — Inter-Tropical Convergence Zone), bevæger sig polværts i højere atmosfære, synker ved ~30°N + S (subtropiske højtryk → ørkner som Sahara, Australien, Atacama), strømmer tilbage mod ækvator som passatvinde (NE på N-halvkugle, SE på S-halvkugle). Driver tropisk klima + monsuner.

2. Ferrel-cellen (~30-60° breddegrad), opdaget af William Ferrel (1856): mellem-cellen. Drives indirekte af Hadley + polarcelle. Vest-vinde dominerer (Westerlies). Variabelt vejr — DK ligger i denne zone.

3.

Polarcellen (~60-90°): kold luft synker ved poler, strømmer mod ækvator i lavt niveau, stiger ved ~60° (polarfront), strømmer tilbage til poler i højt niveau. Polare østenvinde.

Polarfront (~60°): grænsen mellem polarcelle + Ferrel-cellen. Stærke temperaturforskelle skaber jet streams (200-300 km/t højere atmosfære vest-vinde).

Konsekvenser:

1. Globale klimaezoner.

2. Vind-mønstre.

3. Nedbør (regn ved stigende luft, tørke ved synkende).

4. Jet streams styrer storm-baner.

5. Klimaændringer påvirker celler — Hadley-cellen udvider sig polværts (~50 km per årti).

B-niveau-fokus

tegn cellerne + forklar koblingen til klima-zoner + vejret i Danmark.

Læringsmål

Sådan kan du arbejde med emnet

Eksperiment-forslag

Brobygning

Med cellerne på plads kan du nu se nærmere på ITCZ og passatvindene i detalje.

Øv dette emne med AI — quizzer, forklaringer og feedback tilpasset dit niveau.

Prøv Fagportalen gratis

🤖 Denne side er skrevet med kunstig intelligens og fagligt gennemgået af Fagportalen, som har det redaktionelle ansvar. Finder du en fejl, så skriv til support@fagportalen.dk.