FAGPORTALEN

Postsanddhedsæra og mis/disinformation

Mediefag A · STX · A-niveau · Medieteori og -historie

🎬 Postsanddhedsæra og mis/disinformation

Postsandhedsæra (post-truth era): Oxford Dictionaries "Word of the Year" 2016 (efter Brexit + Trump). Definition: "circumstances in which objective facts are less influential in shaping public opinion than appeals to emotion and personal belief."

Misinformation: utilsigtet faktuelt forkert info delt i god tro.

Disinformation: BEVIDST forkert info delt for at vildlede.

Malinformation: korrekt info brugt til at skade (fx leaked private oplysninger).

Drivere: sociale medier giver enhver bruger global rækkevidde. Algoritmer favoriserer engagement over sandhed.

Klassiske eksempler

Russisk valgindblanding 2016 (USA), 2017 (Frankrig). Pizzagate-konspirationsteorien. QAnon-bevægelsen. Klima-fornægtelse. Anti-vaccinations-misinformation under COVID-19. Ukraine-krig informationskrigsførelse.

Hvorfor virker det?: bekræftelses-bias (vi tror på det vi vil tro), motivated reasoning, kognitiv dissonans. Backfire effect — modbeviser styrker overbevisning.

Deepfakes: AI-genererede falske videoer/lydoptagelser. Trumps falske arrest-billeder (2023). Putin/Zelensky deepfakes 2022.

Fact-checking: Snopes (USA), Faktisk.dk, FactCheck.org, EU DisinfoLab. Limited effectiveness — folk når flere stemmer ud i en post end fact-checks senere.

Modtræk: media literacy education, prebunking (oplyse om manipulation før eksponering — Roozenbeek & van der Linden's "Bad News" game), platform-deplatforming (Trump fjernet fra Twitter januar 2021), regulering (EU DSA). **Kri

Læringsmål

Sådan kan du arbejde med emnet

Skab eget værk og analysér klassiske eksempler. Reflekter over teknik og udtryk.

Øv dette emne med AI — quizzer, forklaringer og feedback tilpasset dit niveau.

Prøv Fagportalen gratis

🤖 Denne side er skrevet med kunstig intelligens og fagligt gennemgået af Fagportalen, som har det redaktionelle ansvar. Finder du en fejl, så skriv til support@fagportalen.dk.