Politik og medier (framing, agenda-setting)

Mediefag A · STX · A-niveau · Medier og samfund

🎬 Politik og medier (framing, agenda-setting)

Mediernes magt er et centralt tema i medievidenskab.

Agenda-setting (Maxwell McCombs & Donald Shaw, 1972): medierne bestemmer ikke hvad folk tænker, men hvad de tænker om — hvilke emner der er vigtige. "Watergate-studiet" viste korrelation mellem tv-dekning og offentlig bekymring.

Framing (Erving Goffman → Robert Entman, 1993): medierne fremhæver visse aspekter af en sag og gør dem mere fremtrædende — dermed aktiverer de bestemte fortolkningsrammer. Eksempel: flygtningekrise frameset som "trussel" vs. "humanitær krise" giver fundamentalt forskellig forståelse.

Gatekeeper-teori: redaktører og journalister filtrerer hvad der berettes. Digitalisering har delvist brudt gatekeeper-rollen (sociale medier = alle er udgivere).

Priming: mediedækning øger tilgængelighed af visse tankemønstre — sætter dagsorden for evaluering af politikere.

Spiral of Silence (Elisabeth Noelle-Neumann, 1974): folk med minoritetssynspunkter tier stille af frygt for social isolation. Medierne forstærker majoritetsopfattelser.

Propaganda-model (Chomsky & Herman, Manufacturing Consent, 1988): massemedier fungerer som PR-system for den etablerede magt via 5 filtre (ejerskab, annoncører, kilderne, kritik fra etablissementet, anti-kommunisme/terror).

Læringsmål

• Analysere mediebillede og virkelighedskonstruktion
• Diskutere algoritmer og filterbobler (Pariser)
• Reflektere over overvågningskapitalisme (Zuboff)
• Anvende medieetik

Sådan kan du arbejde med emnet

• Find to mediers dækning af samme politiske begivenhed og analyser, hvordan den frames forskelligt
• Forklar, hvad agenda-setting er, og hvad forskning viser om mediernes magt til at sætte dagsordenen
• Diskutér, om politikere eller medier har mest magt over nyhedsdagsordenen

Skab eget værk og analysér klassiske eksempler. Reflekter over teknik og udtryk.