Filmhistorie (Lumière, Méliès, Eisenstein, Hitchcock, Lars von Trier)

Mediefag A · STX · A-niveau · Medieteori og -historie

🎬 Filmhistorie (Lumière, Méliès, Eisenstein, Hitchcock, Lars von Trier)

Filmhistoriens milepæle: Lumière-brødrene (1895): L'Arrivée d'un train en gare de La Ciotat — dokumentarisk, realistisk. Indledede filmens tidsalder. Zoopraxiscope (Muybridge, 1878) var foregångsmand.

Georges Méliès (1861–1938): Le Voyage dans la Lune (1902) — special effects, fantasi, narrativ fiktion. Indledte fiktionsfilmens muligheder.

Tidlig klassisk Hollywood: DW Griffith (Intolerance, 1916, The Birth of a Nation, 1915 — kontroversel). Formulerede filmfortællingens grammatik (klipning, indstillingsstørrelser).

Sergei Eisenstein (1898–1948): sovjetisk montage-teori. Panserkrydseren Potemkin (1925). "Intellectuel montage": sammensæt billeder der ikke hører logisk sammenhæng for at skabe nyt meningsindhold.

Alfred Hitchcock (1899–1980): suspensens mester. Psycho (1960), The Birds (1963), Vertigo (1958). "MacGuffin"-begrebet. Auteur-teoriens store reference.

Den franske nouvelle vague (1959–1968): Godard, Truffaut, Chabrol. Ungdommelig, low-budget, håndholdt kamera.

Lars von Trier (1956–): dansk Dogme 95-manifest (1995, med Thomas Vinterberg). Melancholia, Dancer in the Dark, Europa.

Dansk filmhistorie: Carl Th. Dreyer (Jeanne d'Arc, 1928), Bille August (Pelle Erobreren, 1987, Palme d'Or), Susanne Bier (I en bedre verden, 2010, Oscar).

Læringsmål

• Anvende McLuhan ("the medium is the message")
• Forstå Habermas' offentlighedsteori
• Diskutere Postman om medie-underholdelse
• Læse filmhistorie (Lumière, Eisenstein, Hitchcock, von Trier)
• Analysere sociale mediers udvikling

Sådan kan du arbejde med emnet

• Beskriv, hvad der var nyt og revolutionerende ved Eisensteins montageteknik
• Analyser et Hitchcock-greb (fx suspense, point of view) i en filmscene
• Diskutér, hvad Lars von Triers instruktørstil bidrager med i international filmhistorie

Skab eget værk og analysér klassiske eksempler. Reflekter over teknik og udtryk.