Renæssancen og oplysningstiden

Historie B (HF) · HF · B-niveau · Verdenshistorie

Renæssancen og oplysningstiden

To perioder, der formede den moderne verden ved at sætte mennesket og fornuften i centrum.

Renæssancen (ca. 1400-1600):

• 'Genfødsel' af antikkens kunst, videnskab og idealer, især i Italien.
• Humanisme: mennesket, dets værdighed og potentiale kommer i fokus.
• Kunst (Leonardo, Michelangelo), bogtryk (Gutenberg ~1450), opdagelsesrejser og videnskabelig nysgerrighed.

Oplysningstiden (ca. 1685-1800):

• Fornuften som ledetråd: 'tør at vide' (Kant).
• Tænkere som Locke, Montesquieu, Rousseau og Voltaire udvikler idéer om rettigheder, magtens tredeling, folkesuverænitet og religiøs tolerance.
• Idéerne inspirerer den amerikanske (1776) og franske revolution (1789) og dermed det moderne demokrati.

Den røde tråd: Begge perioder gør op med, at autoriteter (kirke, konge) har monopol på sandheden. De lægger grunden til videnskab, demokrati og menneskerettigheder — fundamentet for det moderne samfund.

På HF arbejdes der ofte tematisk: emnet kan kobles til demokratiets, videnskabens eller menneskerettighedernes historie.

Læringsmål

• Karakterisere renæssancen og dens humanisme
• Karakterisere oplysningstidens fornuftstænkning og centrale tænkere
• Forklare idéerne om rettigheder, magtdeling og folkesuverænitet
• Forklare forbindelsen til de amerikanske og franske revolutioner
• Vurdere periodernes betydning for det moderne samfund

Sådan kan du arbejde med emnet

• Hvad var renæssancen?
• Hvilke idéer kom fra oplysningstiden?
• Hvordan hænger oplysningstiden sammen med demokrati?

Træningsforslag

• Idé-spor: Følg en idé (fx menneskerettigheder) fra oplysningstiden til i dag.
• Tænker-match: Hvem stod for hvad (Locke, Montesquieu, Rousseau)?

Typiske faldgruber

• At blande de to perioder sammen — renæssance (kunst/humanisme) vs. oplysning (fornuft/politik).
• At glemme koblingen til nutidens demokrati og rettigheder.