Demokrati 1849+1915 kvinders stemmeret

Historie B-A (HF) · HF · A-niveau · Dansk historie

🎓 Demokrati 1849+1915 kvinders stemmeret

Junigrundloven 5. juni 1849: Frederik VII underskriver. Slut for enevælden.

Hovedindhold: fri presse, religionsfrihed, ejendomsret, magtens tredeling, valgret for "uberygtede mænd over 30 år" (~14% af befolkningen). 4F-reglen: kvinder, fattige, fjolser, forbrydere udelukket.

Forfatningskampen 1866-1901: Højre (godsejere, konge) vs. Venstre (bønder). Estrup-perioden 1875-94.

Systemskiftet 1901: Christian IX accepterer "parlamentarisme" — regeringen skal have flertal i Folketinget.

Kvindernes stemmeret 1915: Grundlovsændringen 5. juni 1915. Danmark blandt de første: New Zealand 1893, Australien 1902, Finland 1906, Norge 1913. Sverige 1921, USA 1920, UK 1928.

Centrale danske kvinderettigheds-aktivister: Mathilde Bajer, Astrid Stampe Feddersen, Elna Munch (første kvindelige folketingsmedlem 1918).

Aktuelt — kvinders politiske repræsentation: 39% af danske folketingsmedlemmer er kvinder (2024). 4 kvindelige statsministre: Helle Thorning-Schmidt (2011-2015), Mette Frederiksen (2019-).

1953-grundlov: ophævelse af Landstinget, kvindelig tronfølge (Margrethe II).

Læringsmål

• Vikinger+middelalder
• Reformationen+enevælden
• Demokrati 1849+kvinders stemmeret 1915
• 20. århundredes Danmark
• EU-medlemskab+samtid

Sådan kan du arbejde med emnet

• Forklar, hvad Grundloven af 1849 ændrede ved den politiske styreform i Danmark
• Beskriv, hvad kvindebevægelsen kæmpede for frem mod 1915, og hvilke argumenter modstanderne brugte
• Diskuter, hvordan synet på demokrati og borgerrettigheder har ændret sig fra 1849 til i dag

Brug primære og sekundære kilder. Stil spørgsmål om kausalitet, kronologi og kildekritik.