Den Kolde Krig (1947–1991)

Historie A · STX · A-niveau · Det korte 20. århundrede (1914–1991)

Den Kolde Krig (1947–1991) — bipolaritetens tidsalder

Den Kolde Krig er et af de mest centrale temaer på Historie A og indgår næsten altid i undervisningen. Forståelse af perioden er forudsætning for at begribe nutidens internationale relationer — fra NATO's Ukraine-engagement til Kinas vækst.

Periodeafgrænsning

• Begyndelse: Trumandoktrinen (1947) — eller Churchills "Iron Curtain"-tale (1946) eller Jaltakonferencen (1945).
• Afslutning: Berlinmurens fald (9. november 1989) eller Sovjetunionens opløsning (26. december 1991).

Kerne-konfrontationen

USA (kapitalistisk demokrati) vs. Sovjetunionen (kommunistisk diktatur). Bipolaritet — verden delt i to blokke.

#### NATO (1949) vs. Warszawapagten (1955)

• NATO: USA, Vesteuropa (inkl. Danmark fra start).
• Warszawapagten: Sovjet + Østeuropas satellitstater.

De fem klassiske kriser

#### 1. Berlin-blokaden (1948–49)

Sovjet blokerede vestmagternes adgang til Vest-Berlin. USA gennemførte luftbroen — 277.000 flyvninger leverede mad og varer i 11 måneder. Resultat: Tysklands deling i BRD og DDR (1949).

#### 2. Koreakrigen (1950–53)

Nordkorea (kommunistisk, sovjetstøttet) invaderede Sydkorea. FN-styrker (primært USA) intervenerede. Resultat: stagnation ved 38. breddegrad — uafsluttet våbenhvile, ikke fred.

#### 3. Cubakrisen (oktober 1962)

Sovjet placerede atommissiler på Cuba. Kennedy etablerede flådeblokade. 13 dage hvor verden var tættere på atomkrig end nogensinde. Kompromis: Sovjet trak missilerne, USA fjernede missiler i Tyrkiet.

#### 4. Vietnamkrigen (1955–1975)

USA støttede Sydvietnam mod kommunistiske Nordvietnam. Domino-teorien: hvis Vietnam falder, falder hele Sydøstasien. Resultat: USA tabte (Saigons fald 1975), enorm intern modstand i USA, ~58.000 amerikanske + ~3 mio. vietnamesiske døde.

#### 5. Afghanistan-invasionen (1979–89)

Sovjet invaderede Afghanistan. USA finansierede mujahedin (inkl. tidlig støtte til Osama bin Laden). Resultat: Sovjets Vietnam — politisk og økonomisk kollaps bidrog til Sovjets fald.

Det atomare våbenkapløb

• 1945: Hiroshima/Nagasaki — USA første atommagt.
• 1949: Sovjet får atomvåben.
• 1952/53: Hydrogenbomben (USA, Sovjet).
• 1960'erne–80'erne: MAD — Mutually Assured Destruction. Begge sider havde nok bomber til at udslette hinanden.
• Nedrustningstraktater: SALT I (1972), SALT II (1979), INF (1987).

Danmark i Den Kolde Krig

• NATO-medlem fra 1949 — bruddet med fodnote-politikken.
• Tysk genbevæbning (1955) — kontroversiel for danskerne.
• Fodnote-politikken (1982–88): Schlüter-regeringer, men socialdemokratisk-flertallet i Folketinget bremsede NATO-beslutninger 23 gange.
• Hjemmeværnet og civilforsvar — atomtrussel reel for danskerne.

Berlinmurens fald (9. november 1989)

Uventet konsekvens af Gorbatjovs reformer (perestrojka, glasnost, "doktrinen" om at Sovjet ikke ville intervenere). DDR-regimets uorden + masseprotester + grænsemyndighedernes forvirring → muren åbnede.

Sovjetunionens opløsning (1991)

• Augustkuppet (19.–21. august 1991): Hardlinere forsøgte at vælte Gorbatjov. Slog fejl. Boris Jeltsin tog magten.
• 26. december 1991: Sovjetunionen formelt opløst. 15 nye selvstændige stater.

Konsekvenser for vor tid

• NATOs udvidelse mod øst (1999, 2004, 2017+) — kontroversiel ift. Rusland.
• EU-udvidelsen med tidligere østbloklande (2004, 2007).
• Genrejsningen af Rusland under Putin — historisk arv fra Den Kolde Krig.
• Ruslands invasion af Ukraine 2022 — for nogle: ekko af Den Kolde Krig.
• Kinas opstigning og ny bipolaritet USA-Kina.

Kildekritisk perspektiv

Mange kilder fra Den Kolde Krig var partsindlæg:

• CIA-dokumenter declassified efter 1991 har ændret historiens syn betydeligt.
• DDR-Stasi-arkiverne (åbnet 1991) afslørede omfanget af østtysk overvågning.
• Sovjetiske arkiver delvist åbnet under Jeltsin, lukket igen under Putin.

Læringsmål

• Etablere fast kronologisk overblik over Den Kolde Krig 1947–1991 med centrale begivenheder
• Analysere de fem klassiske kriser (Berlin-blokaden, Korea, Cuba, Vietnam, Afghanistan) med årsager og konsekvenser
• Forstå MAD-doktrinen og det atomare våbenkapløbs logik
• Redegøre for Danmarks placering i Den Kolde Krig — NATO-medlemskab, fodnotepolitik
• Analysere Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning som komplekst historisk hændelsesforløb
• Forstå Den Kolde Krigs vedvarende betydning for nutidens internationale relationer (Ukraine, Kina-USA)

Sådan kan du arbejde med emnet

• Lav en tidslinje over de vigtigste begivenheder i den kolde krig
• Forklar begreberne "jerntæppe" og "containment" med eksempler
• Diskutér hvordan den kolde krig påvirkede Danmarks udenrigspolitik

Anbefalede dokumentarer og film

• Dokumentar: The Cold War (CNN, 1998, 24 episoder) — bredt overblik.
• Film: Bridge of Spies (Spielberg, 2015), Tinker Tailor Soldier Spy (2011), The Lives of Others (2006).
• Roman: John le Carrés The Spy Who Came in from the Cold (1963).

Studieretningsprojekt-emner

• "Cubakrisen 1962 — analysе af Kennedys beslutningsproces"
• "Den danske fodnotepolitik 1982–88 — sikkerhedspolitisk kompromis eller eftergivenhed?"
• "Berlinmurens fald — sammensatte årsager"
• "Russisk historiebrug af Den Kolde Krig under Putin"
• "Stasi og overvågningsstaten — DDR som totalitært regime"

Brobygning

Den Kolde Krig er central for studier i Historie, Statskundskab, International Relations og Russiske/Østeuropæiske studier på alle danske universiteter. Forståelse af perioden er forudsætning for at læse nyere fag som security studies, intelligence studies og strategic studies.