Klimadata-analyse (DMI, NOAA)

Geovidenskab A · STX · A-niveau · Eksperimentelt arbejde

🌍 Klimadata-analyse (DMI, NOAA)

Klimadata = systematisk indsamlede meteorologiske + oceanografiske observationer over tid. Grundlag for klimaforskning + klimamodeller.

Hovedkilder:

1.

DMI (Danmarks Meteorologiske Institut): Danmarks officielle vejr- + klimainstitution (siden 1872).

Web: dmi.dk.

Data tilgængelig: temperatur, nedbør, vind, lufttryk, solskinstimer, snedybde — daglige + månedlige + årlige + ekstremer. Stationer over hele Danmark + Færøerne + Grønland (~70 stationer).

Klimaatlas (klimaatlas.dk) — fremtids-projektioner for danske kommuner.

Værktøjer: gratis dataudtræk via API + interaktive kort.

Vigtige danske data:

• (a) Gennemsnits-temperatur stigende +1,4°C siden 1873.
• (b) Nedbør stiger ~15% siden 1874.
• (c) Stormflod-frekvens stigende.
• (d) Vækst-sæson længere (~3 uger).

2.

NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration, USA): verdens vigtigste klimadata-leverandør.

Web: noaa.gov + ncei.noaa.gov.

Datasets: (a) GISS Surface Temperature Analysis — global temperatur siden 1880. (b) HadCRUT5 (UK Met Office + Hadley Centre) — alternativt globalt datasæt. (c) ERA5 reanalysis (ECMWF, Europa) — gridded data 1940-i dag. (d) Mauna Loa CO₂ data — Keeling-kurven siden 1958.

• (e) NSIDC (National Snow and Ice Data Center) — havis + iskap.
• (f) NOAA Climate.gov — opdaterede analyser.

3.

Andre internationale: WMO (World Meteorological Organization), Copernicus (EU's klimasensor + data), JMA (Japan), CMA (Kina), DKRZ (Deutsches Klimarechenzentrum, Hamburg).

Læringsmål

• Hente og behandle klimadata fra DMI og NOAA
• Identificere trends, sæsonvariationer og anomalier i tidsserier
• Anvende statistiske metoder (gennemsnit, standardafvigelse) på klimadata
• Koble dataanalyse til klimamodeller og fremtidsscenarier (RCP)

Sådan kan du arbejde med emnet

• Find temperaturdata fra DMI eller NOAA for et område og lav en graf over udviklingen
• Beregn den gennemsnitlige temperaturændring over en given periode ud fra dataene
• Diskutér hvilke tendenser du kan se i dataene, og hvad de kan forklares med

Eksperiment-forslag

• Hent DMI-temperaturdata for en dansk station og beregn lineær trendlinje for 1873-2024 — hvad er opvarmningen i °C pr. årti?
• Sammenlign Mauna Loa CO₂-data (Keeling-kurven) med global temperatur — identificer korrelationen.
• Analyser NOAA-data: beregn anomalier (afvigelse fra 1951-1980 baseline) og identificer de 5 varmeste år globalt.

Brobygning

Klimaobservationer dækker kun ~150 år — videre til Iskerne-data (NOAA Paleoclimatology) for at forlænge klimaarkivet 800.000 år bagud.