FAGPORTALEN

Atomkraft (uran, thorium)

Geovidenskab A · STX · A-niveau · Ressourcer og bæredygtighed

🌍 Atomkraft (uran, thorium)

Atomkraft udnytter kernefission af tunge isotoper.

Kernebrændstof: ²³⁵U (0,72% af naturligt uran) er fissil — splittes ved langsom neutron. ²³⁸U (99,28%) er fertilt — kan via neutronfangst → ²³⁹Pu (også fissil).

Brændstof-anrigelse: natururan 0,72% → 3-5% ²³⁵U til reaktorer, 90%+ til atomvåben. Anrigning via gas-centrifuger (Iran, Pakistan), gas-diffusion (USA, ældre).

Reaktortyper: PWR/BWR (Pressurized/Boiling Water Reactor — letvand-modereret, langt størst andel ~85%), CANDU (tungvands-modereret, kan bruge natururan, Canada), Generation IV (HTR, MSR, breeder).

Nedsmelt-katastrofer: Three Mile Island 1979 (delvist nedsmelt), Tjernobyl 1986 (Ukraine — eksplosion + brand, ~30 direkte døde + 4.000 cancer-relaterede, eksklusionszone), Fukushima 2011 (jordskælv + tsunami → 3 nedsmeltninger, ingen direkte dødsfald af stråling).

Affald: højaktivt affald oplagres som glas-blokke, slutdeponering geologisk i 100.000+ år (Onkalo Finland åbner 2025). Thorium ²³²Th ~3× mere udbredt end uran, breeder reactor-koncept (LFTR), ikke kommercielt udbredt endnu. Indien + Kina udvikler thorium-MSR.

Aktuel rolle: ~10% global elektricitet, 60% af Frankrigs el. Voksende interesse pga. lav CO₂.

Læringsmål

Sådan kan du arbejde med emnet

Eksperiment-forslag

Brobygning

Atomkraft er lavt-CO₂ men giver langlivet radioaktivt affald — videre til Vedvarende energi (sol, vind, vand, geotermisk) som det langsigtede svar uden denne affaldsudfordring.

Øv dette emne med AI — quizzer, forklaringer og feedback tilpasset dit niveau.

Prøv Fagportalen gratis

🤖 Denne side er skrevet med kunstig intelligens og fagligt gennemgået af Fagportalen, som har det redaktionelle ansvar. Finder du en fejl, så skriv til support@fagportalen.dk.