FAGPORTALEN

DNA-struktur — dobbelthelix, A-T og G-C basepar

Biologi A · STX · A-niveau · Genetik og molekylærbiologi

🧬 DNA-struktur — dobbelthelix, A-T og G-C basepar

DNA-strukturen beskrevet 1953 af Watson, Crick, Wilkins (Nobelpris 1962) baseret på Rosalind Franklin's røntgendiffraktion-billeder (Photo 51).

Dobbelthelix: to anti-parallelle strenge snoet om hinanden.

Rygrad: alternerende deoxyribose (5-kulstof-sukker) + fosfatgruppe (sukker-fosfat-rygrad).

Sidekæder: 4 baser — adenin (A), thymin (T), guanin (G), cytosin (C).

Baseparring: A=T (2 hydrogenbindinger), G≡C (3 hydrogenbindinger). Komplementaritet betyder strengene specificerer hinanden — fundamentet for replikation.

Antiparallel: den ene streng kører 5'→3', den anden 3'→5'.

Major og minor groove — proteinfølere (transkriptionsfaktorer) genkender baseparring fra grooves.

Dimensioner: dobbelthelix 2 nm bred, 3,4 nm per omløb (10 baser), totalt humant DNA ~2 m i hver celle (pakket i kromosomer). Erwin Chargaff opdagede 1950 at A=T og G=C i ratio (Chargaffs regler) — kritisk indsigt for Watson-Crick.

Funktioner: opbevarer genetisk information; bruges som template for transkription (DNA → RNA) og replikation (DNA → DNA).

Replikation semikonservativ (Meselson-Stahl 1958): hver dattermolekyle har 1 ny + 1 gammel streng.

Læringsmål

Sådan kan du arbejde med emnet

Eksperiment-forslag

Brobygning

DNA er kun "opskriften" — den skal omsættes til de molekyler, der udfører arbejdet i cellen — det fører videre til 'RNA-typer (mRNA, tRNA, rRNA)'.

Øv dette emne med AI — quizzer, forklaringer og feedback tilpasset dit niveau.

Prøv Fagportalen gratis

🤖 Denne side er skrevet med kunstig intelligens og fagligt gennemgået af Fagportalen, som har det redaktionelle ansvar. Finder du en fejl, så skriv til support@fagportalen.dk.