FAGPORTALEN

Etik i billedmanipulation (deepfakes, AI-billeder)

Billedkunst A · STX · A-niveau · Billedkommunikation

🎨 Etik i billedmanipulation (deepfakes, AI-billeder)

Billedmanipulation har eksisteret siden fotografiens fødsel. Stalin lod fjerne politiske fjender fra fotos (1920-erne). Photoshop (1990) demokratiserede manipulation. AI-generering 2022+ revolutionerer feltet.

Deepfakes: AI-genererede falske videoer/lydoptagelser. Bruger generative adversarial networks (GANs) eller diffusion models.

Eksempler

Trump's falske arrest-billeder (2023). Putin/Zelensky deepfakes 2022. Pope Francis i hvid pufferjakke (2023).

Anvendelser

misinformation/desinformation (politisk manipulation), hævnporno, finanssvindel (voice cloning), satire.

EU AI Act (2024): kræver mærkning af deepfakes og AI-genereret indhold.

AI-billede-generatorer: Midjourney, DALL-E (OpenAI), Stable Diffusion, Imagen (Google), Adobe Firefly.

Etiske spørgsmål:

1.

Copyright: AI-modeller trænes på copyrightede billeder uden samtykke. Greg Rutkowski sagsøger Stable Diffusion.

2.

Kunstner-erstatning: illustratorer mister job.

3.

Bias: AI reproducerer bias i træningsdata.

4. Misinformation.

Berømt sag — Boris Eldagsen (2023): vandt Sony World Photography Award med AI-genereret billede, afslørede det.

Modtryk-bevægelser: Cara (kunstner-platform der eksluderer AI-arbejde). #NoAI-mærkning.

Hvornår er AI-kunst legitim kunst?: spørgsmål uden enkelt svar. Refik Anadol bruger AI i etablerede galleri-værker.

Skole-diskussion: AI som værktøj eller erstatning?

Læringsmål

Sådan kan du arbejde med emnet

Skab eget værk og analysér klassiske eksempler. Reflekter over teknik og udtryk.

Øv dette emne med AI — quizzer, forklaringer og feedback tilpasset dit niveau.

Prøv Fagportalen gratis

🤖 Denne side er skrevet med kunstig intelligens og fagligt gennemgået af Fagportalen, som har det redaktionelle ansvar. Finder du en fejl, så skriv til support@fagportalen.dk.