Politisk filosofi og etik

Samfundsfag · 10. klasse · Fordybelse

Politisk filosofi og etik

Politik handler om mere end partier og valg — det handler om hvad et godt samfund er. Hvordan skal vi leve sammen? Hvem fortjener hvad? Hvor går magtens grænser?

Klassiske politiske filosoffer

Platon (ca. 400 f.Kr.) — Staten. Filosoffer skal regere. Kritisk over for demokrati.

Aristoteles — Politik som polis-liv. Demokrati er bedst hvis middelklassen er stærk.

Thomas Hobbes (1651) — Leviathan. Mennesker er egoistiske. Kun stærk stat kan sikre fred. Kontrakt-teori.

John Locke (1689) — Naturlige rettigheder: liv, frihed, ejendom. Regering skal begrænses.

Jean-Jacques Rousseau (1762) — Samfundskontrakten. Almenvilje (general will). Grundlag for demokrati.

John Stuart Mill (1859) — On Liberty. Individets frihed er højeste gode. Harm Principle.

Karl Marx (1848) — Kommunist manifest. Klassekamp driver historien.

Nutidens filosoffer

John Rawls (1971) — A Theory of Justice.

• Uvidenhedens slør — forestil dig, du ikke ved hvilken position du har i samfundet
• To principper: 1) lige friheder, 2) sociale uligheder kun hvis de gavner de dårligst stillede

Robert Nozick (1974) — Anarchy, State, and Utopia.

• Minimal stat
• Skat er tyveri
• Individet har absolut ejendomsret

Amartya Sen — Capability approach. Ikke ressourcer men evner til at vælge.

Michael Sandel — Communitarian: fællesskab før individ.

Martha Nussbaum — Menneskeret og kvindernes rettigheder.

Centrale etiske dilemmaer i politik

Frihed vs. lighed

• Mere frihed = ofte mere ulighed
• Mere lighed kræver statslig indgriben

Individ vs. fællesskab

• Skatter tvinger solidaritet — er det ret?
• Ytringsfrihed vs. hadtale

Nutid vs. fremtid

• Klimaforanstaltninger koster nu, gavner senere
• Statsgæld overlader regningen til børnene

Nationalt vs. universelt

• Landsborgere først eller alle mennesker lige?
• Migration: solidaritet med hvem?

Rettigheds-filosofi

Positive rettigheder — krav på noget (uddannelse, sundhed)

Negative rettigheder — frihed fra indgriben (ytringsfrihed)

Liberale betoner negative. Socialister betoner positive.

Retfærdighedsteorier

• Utilitarisme: størst lykke for flest (Mill, Bentham)
• Deontologi: regler og pligt (Kant)
• Dyds-etik: karakter og dyder (Aristoteles)
• Kontrakt-etik: aftaler fra uvidenhedens slør (Rawls)
• Kommunitarisme: fællesskab og traditioner

Læringsmål

• Kende 5 klassiske politiske filosoffer og deres centrale ideer
• Forklare Rawls' uvidenhedens slør og to retfærdighedsprincipper
• Skelne mellem Rawls og Nozicks retfærdighedssyn
• Identificere centrale etiske dilemmaer i aktuelle politiske sager
• Skelne mellem positive og negative rettigheder
• Anvende mindst 2 retfærdighedsteorier på en konkret sag

Projekter og fordybelse

Rawls-eksperiment: Forestil dig du designer et samfund fra uvidenhedens slør. Hvad vælger du?

Dilemma-analyse: Anvend 3 retfærdighedsteorier på et aktuelt politisk spørgsmål.

Brobygning: STX samfundsfag A og filosofi behandler politisk filosofi i dybden.