Citizen science og borgerinddragelse

Biologi · 10. klasse · Perspektivering

Citizen science — du kan bidrage til rigtig forskning 🔭🦋

Citizen science (borgerforskning) er videnskab udført af frivillige borgere — ofte i samarbejde med professionelle forskere. Det er ikke populærvidenskab eller science-formidling. Det er rigtig forskning hvor dine data faktisk bruges til at besvare videnskabelige spørgsmål.

Hvad er citizen science?

Definition: Involvering af offentligheden i videnskabelige forskningsprojekter — data-indsamling, klassifikation, analyse.

Skala: Globale projekter har millioner af bidragydere og producerer mere data end professionelle forskere alene kunne.

Datatyper citizen scientists indsamler:

• Biologiske observationer (art, tid, sted)
• Vandkvalitets-målinger
• Luftkvalitets-målinger
• Stjerne-klassifikation
• Protein-folding (computerspil!)
• Historiske dokumenter-transkribering
• Lyd-klassifikation (fuglefugle, hvaler)

Vigtige biologiske citizen science-projekter

Internationale:

iNaturalist (inaturalist.org):

• 7+ mio. brugere, 200+ mio. observationer
• Fotodokumentér dyr, planter, svampe — AI identificerer
• Data bruges af biodiversitetsforskere worldwide
• Bruges af IUCN til Rødliste-vurderinger
• Danmarks aktive profiler: mange kommuner og naturparker deltager

eBird (Cornell Lab):

• 800.000 brugere, 1+ mia. fugleobservationer
• Detekterer fugle-populations-tendenser
• Kortlægger klimatisk migration nordpå
• Har opdaget fugle-populationsfald på 30% siden 1970 (North American Breeding Bird Survey)

Zooniverse (zooniverse.org):

• Verdens største citizen science-platform
• 80+ projekter: Penguin Watch, Galaxy Zoo, Snapshot Serengeti
• Planet Hunters TESS: finder exoplaneter
• Stardust@home: finder interstellart støv

Galaxy Zoo: klassificerer galaksers form — 50 mio. klassifikationer!

Foldit: Computerspil der hjælper med at finde protein-strukturer. Spillerne løste en HIV-protease-struktur på 10 dage som forskere ikke havde fundet på årtier.

Plastpiraten (plastpiraten.dk):

• Danmarks nationale plastforurening-kortlægning
• Registrér plastik på strande og vandløb
• Bruges af Miljøministeriet og DTU

NaturBasen / Fugle og Natur (fugleognatur.dk):

• Danmarks vigtigste biodiversitets-database
• Registrér alle dyr og planter du ser
• Bruges af Naturstyrelsen, kommuner, Miljøstyrelsen
• 1,2 mio. observationer/år fra 15.000+ brugere

Artsportalen (artsobservasjoner.no/artportalen.se):

• Norsk og svensk biodiversitets-registrering
• Sammenlignbar med NaturBasen

Akustik citizen science:

• BatMapper: kortlæg flagermus med bat-detektor-app
• Whale mAPP: klassificér hvallyde
• Dawn Chorus (BTO): optag fuglesang om morgenen

Videnskabelig impact

Hvad bruger forskerne citizen science-data til?

• Kortlæg udbredelsesforandringer over tid (klimamigration!)
• Opdage nye arter-forekomster
• Overvåge invasive arters spredning
• Kalibrere modeller (mere data = bedre model)
• Identificere trussel-hot spots

Publicerede artikler med citizen science-data:

• "Decline of North American Avifauna" (Science 2019) brugte eBird + BBS-data
• GBIF (Global Biodiversity Information Facility) aggregerer citizen science fra hele verden

Din observation er datapunkt nummer X — bogstaveligt talt talt i videnskabelige modeller.

Dataqualitet — et reelt spørgsmål

Bias-problemer:

• Observer-bias: folk observerer nær veje og byer (ikke tilfældig dækning)
• Identification-bias: mere populære grupper (fugle, planter) over-rapporteret
• Temporal bias: flest observationer i weekender og sommer

Løsninger:

• Systematisk protokoller (fx Breeding Bird Survey: standardruter + fast metode)
• Machine learning-korrektion af bias
• Vurdering af observatørens erfaring (novice/ekspert vægtning)

Kom i gang i dag

1. Download iNaturalist-app (gratis)

2. Tag foto af det første dyr/plante du ser

3. AI identificerer automatisk (men tjek altid!)

4. Upload med GPS-koordinater

5. Din første observation er nu en del af global biodiversitets-data!

Pas på dette: Citizen science kræver systematisk og ærlig registrering. Rapporter hvad du faktisk ser — ikke hvad du gerne vil se. Rapporter negative resultater (du kiggede men så ingen). Det er videnskab.

Læringsmål

• Forklare citizen science-definitionen og skelne det fra science-kommunikation
• Beskrive mindst 5 specifikke biologiske citizen science-projekter med datatype og anvendelse
• Forklare præcis hvordan citizen science-data bruges i publiceret forskning
• Identificere 3 bias-problemer i citizen science-data og mulige løsninger
• Downloade iNaturalist og lave mindst 5 biologiske observationer
• Argumentere for citizen sciences rolle i biodiversitets-overvågning ved klimaforandringer

Projekter 🌿

1. Klassens iNaturalist-projekt: Alle elever bidrager til fælles iNaturalist-projekt. Sæt mål: 500 observationer fra dit lokalområde.

2. Lokalt biodiversitets-atlas: Brug NaturBasen til at kortlægge skolens nærområde. Hvad lever her?

3. Plastpiraten: Organisér en strandrydning. Registrér plastikfund på Plastpiraten.dk.

4. Fuglekursus: Dansk Ornitologisk Forening (DOF) holder kurser for nybegyndere. Bliv bedre til at identificere fugle.

Brobygning: STX biologi A (biodiversitet, feltbiologi), naturforvaltning, miljøvidenskab. Citizen science er en karrierevej i sig selv (projektleder, datakurator) og et afgørende supplement til professionel forskning.